Job- og karrierecoaching
At være uden job kan være en af de mest sårbare perioder i arbejdslivet.
Måske kom det uventet. Måske var det din egen beslutning. Eller måske ved du, at du ønsker noget andet – men er i tvivl om retningen.
Når vi mister vores arbejde, mister vi ofte også struktur, fællesskab og en del af vores identitet. Mange oplever usikkerhed, tankemylder og bekymringer om fremtiden. For nogle opstår der også ledighedsstress – en tilstand præget af uro, indre og ydre krav og følelsen af at have mistet fodfæstet.
Jeg møder også mange kvinder, som stadig er følelsesmæssigt påvirket af deres seneste job, arbejdsplads eller kollegaer. Det kan fylde meget og gøre det sværere at rette blikket fremad og finde ro i den nye situation.
Du behøver ikke stå alene i din jobsøgning

Et trygt rum med plads til hele dig
Som jobcoach og karrierecoach har jeg erfaring fra +5.000 samtaler med mennesker, der har været uden job og har haft brug for støtte og retning i deres arbejdsliv.
Gennem mine mange år som job- og karrierevejleder har jeg mødt mange kvinder midt i livet, som havde brug for mere end de samtaler, de fik via jobcenter eller a-kasse. Ikke fordi de ikke var motiverede for at finde et nyt job – men fordi der var meget, der fyldte, og som de havde brug for at få talt igennem, før de var klar til at fokusere på næste skridt.
Hos mig bliver du mødt som det hele menneske, du er.
Der er tid til at tale om både dine tanker, din situation og din fremtid. Du får en fortrolig og uvildig sparringspartner, hvor fokus er på dig, din trivsel og din retning.
Samtidig arbejder vi målrettet med at skabe struktur, klarhed og fremdrift i din proces.
Fokus på både dig og din retning
Vi arbejder med det, der er vigtigt for dig – både menneskeligt og arbejdsmæssigt.
Afhængigt af din situation kan vi blandt andet arbejde med:
-
at skabe struktur og retning i din hverdag
-
at håndtere usikkerhed, tvivl og ledighedsstress
-
at give plads til og bearbejde oplevelser fra dit tidligere job
-
at genopbygge troen på dine kompetencer
-
at skabe klarhed over, hvad du ønsker fremadrettet
-
at passe på dig selv og bevare din energi i processen
Vi har fokus på de områder, hvor du har indflydelse, og på hvordan du kan skabe en god og realistisk proces, hvor du både bevæger dig fremad og passer på dig selv undervejs.
Professionel støtte i din jobsøgning
Som jobcoach og karrierecoach hjælper jeg dig også med den konkrete del af din jobsøgning.
Det kan være længe siden, du sidst har skrevet et CV eller en ansøgning. Måske har du ikke tidligere arbejdet aktivt med netværk eller LinkedIn som en del af din jobsøgning.
Overordnet arbejder vi med dine mål og ønsker, så du bliver afklaret i forhold til, hvad du vil. Derudover arbejder vi med kompetenceafklaring – hvad du kan tilbyde. Endelig udarbejder vi din individuelle jobsøgningsstrategi, - hvordan når du i mål og lander dit næste job.
I vores samarbejde kan vi blandt andet arbejde med CV og ansøgning, inddragelse af netværk, uopfordret jobsøgning, jobsamtalen eller andre emner, der er vigtige for dig. Altid med udgangspunkt i dig, dine behov og dine ønsker.
Vi har samtidig fokus på at finde et job, der er holdbart for dig på længere sigt – eller et job, der fungerer godt for dig i din nuværende situation.
Målet er, at du står stærkere i din jobsøgning og bevæger dig tættere på dit næste job med større afklaring, ro og tro på dine muligheder.
Derfor skal du skal vælge mig som din jobcoach
-
Erfaring fra +5.000 samtaler med jobsøgende og mennesker i arbejdslivet
-
Solid erfaring som job- og karrierevejleder og konsulent inden for beskæftigelsesområdet
-
Indgående kendskab til arbejdsmarkedet og de rammer, du møder som jobsøgende
-
Kombination af jobcoaching, karriererådgivning og stressfaglig indsigt
-
En nærværende, professionel og tillidsfuld tilgang
Book en indledende afklarende samtale
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker støtte i din jobsøgning.
Jeg tilbyder en indledende afklarende samtale uden beregning. Formålet er at afklare din situation og finde ud af, om jeg er den rette jobcoach og karrierecoach til at hjælpe dig – både fagligt og menneskeligt.
📧 lene@lenegram.dk
📞 26 15 60 78
Samtaler foregår i Hedensted eller online.